“Mange børn med specielle behov, har i folkeskolen svært ved at modtage faglig læring ved traditionel klasseværelsesundervisning. En stor del af disse bliver derfor overflyttet til specialskoler. I Askov Ridecenter tilbyder vi en kombination af ridning og undervisning, som fremskynder udviklingen af kognitive bindinger hos børnene. Dermed bliver de bedre i stand til at fungere i et alment undervisningslokale samt i sociale relationer”

HESTEASSISTERET UNDERVISNING I FOLKESKOLEFAG TIL BØRN MED SPECIELLE BEHOV

E

n kombination af ridning og læring skal kobles til konkrete undervisningsforløb på den måde at; først klargøres hesten og dernæst skal barnet så, på hesteryg, indgå i læringsforløb der er koblet op på de undervisningsforløb deres klassekammerater følger i skolen. Kombinationen af sanseindtryk, hestens umiddelbare aktion-reaktions mønstre samt læring som praksis, giver børnene mulighed for at udfolde sig og lære på en helt anden måde, end ved almindelig klasseundervisning.

FNs Verdensmål

Harriet og Det Unikke Tilbud på Askov Ridecenters målsætning er, ved undervisning understøttet af heste og ridning, at give børn der har vanskeligheder ved at indgå i konventionel klasserumsundervisning, en måde at opnå et mere ligeværdigt læringsniveau.

Læs mere om FNs Verdensmål her.


De værktøjer undervisningen på hesteryg giver dem, kan børnene endvidere gøre brug af i klasseværelset, og dermed være i stand til at indgå, på forbedrede vilkår, i den daglige skolegang.

Personen bag

H

arriet Nielsen er 53 år gammel og bor med sin mand i Slagelse. Til daglig driver hun Askov Ridecenter, der udover at fungere som almindelig rideskole, blandt andet også tilbyder handicapridning og ride- og undervisningsforløb. Harriet har en baggrund som receptions- og salgschef. I 1991 startede hun Askov Ridecenter med bare en enkelt pony og en stor drøm. Her 24 år senere rummer rideskolen omkring 50 heste.

Som en del af teamet bag projektet indgår også Chanda Sonne. Chanda er 28 år gammel, bor med sin kæreste og arbejder til daglig som konsulent hos Stevns Erhvervsråd. Chanda har, siden hun var fire år gammel, gået til ridning hos Harriet og sammen brænder de to for at kunne udbrede konceptet omkring hesteassisteret læring til så mange som muligt.

Harriet Nielsens årelange erfaring samt Chandas baggrund indenfor forretningsområdet giver en stærk og robust kombination, der i alle tilfælde vil munde ud i at være til gavn for stadigt flere og flere børn og unge i målgruppen.