“Mange børn sidder i forvejen foran deres pc og gør deres første bekendtskab med IT-kodning. De mangler bare et fællesskab, hvor de kan dyrke deres passion. De skal have et sted, hvor de kan mødes og lære andre børn med samme interesse at kende. Coding Pirates handler derfor både om at styrke kompetencer, udvikle sociale relationer og uddanne en generation til at kunne møde også fremtidens store efterspørgsel efter IT-folk”

UDVIKLER BØRN OG UNGES IT-EVNER OG SKABER FÆLLESSKABER

C

oding Pirates handler om at undervise børn, så de styrker deres IT-færdigheder. De lærer at tænke kreativt, udvikle ideer og kompetencer inden for IT, hvilket blandt andet betyder at de ender med at kunne programmere. Ligesom børn bruger deres fantasi og kreative evner, når de sidder og tegner, skal Coding Pirates give dem samme oplevelse og de samme muligheder blot via programmering og leg med robotter i online universet – ”Coding-Pirates-klubben”.

Formålet med Coding Pirates er todelt. Det handler både om at styrke børn og unges IT-kompetencer for deres egen skyld – og om for samfundets skyld at udvikle kompetencer, der fortsat vil være stor efterspørgsel efter.

Coding Pirates vil gerne udvikle en app – et spil med figuren Kaptajn Hack i hovedrollen, som kan hjælpe børnene med kodning, samt udbrede kendskabet til Coding Pirates, så ideen kan vokse og få betydning for flere børn rundt om i landet.

Personen bag

M

artin Exner er 29 år, uddannet folkeskolelærer og bosiddende i Herlev sammen med sin kone og to børn. Martin har, lige siden han var barn, været drevet af et stærkt ønske om at skabe – han drømte simpelthen om at være opfinder. Der blev brugt timer foran computeren, hvor han lærte at mixe musik samt meget andet. Men Martin oplevede desværre, at skolen ikke rigtig kunne rumme hans begejstring for IT-læring, hvorfor han fik ideen til at skabe Coding Pirates. Martin tror på, at Coding Pirates kan være med til at styrke fællesskabet blandt børn.