Hvad er en Game Changer?

Det er en person, der er
passioneret, visionær og modig,
og som ønsker at gøre en forskel for børn og unge

D

e kandidater, vi udvælger blandt ansøgerfeltet til det videre forløb, har alle potentiale for at blive årets Game Changer. De besidder alle de kvaliteter, som vi mener, en Game Changer skal besidde.

Efter et intensivt Accelerator-forløb vil Game Changer-finalisterne blive udvalgt. De skal herefter pitche for en jury af professionelle og et ungepanel. Årets Game Changer vil modtage økonomisk støtte i form af 400.000 kr. og ungepanelets favorit vil modtage økonomisk støtte i form af 50.000 kr. til at udvikle deres innovative løsning på en problemstilling for børn og unge.

Alle finalisterne vil blive tilbudt en plads i Reach for Changes Inkubator, så selvom man ikke løber med titlen som årets Game Changer, får man stadig støtte til udviklingen af sin organisation.

Læs om ansøgningsprocessen

Denne kampagne er del af en større søgen efter Game Changers rundt om i verden, gennem et internationalt samarbejde mellem Nordic Entertainment Group (NENT) og Reach for Change.

Reach for Change er en international nonprofit organisation, hvis formål er at forbedre børn og unges liv. Dette gør vi gennem økonomisk, og ikke mindst, professionel støtte af sociale iværksætteres arbejde.