“Vi taler meget om musikken med børnene for at arbejde med deres sprog og reflektere omkring
hvordan de hører musikken. En af mange grunde til at bruge netop klassisk musik er, at det er de
færreste af børnene, der har et forhold til musikken på forhånd. På den måde starter alle det samme
sted. Børnene lærer at koncentrere sig om de ting, de arbejder med og pædagogerne fortæller, at de
ser nogle andre sider af børnene, som de ikke ser i den normale kontekst, hvilket åbner op for nye måder at arbejde med børnene på. Det er fedt!”

KLASSISK MUSIK SOM DRIVMIDDEL FOR INTEGRATION

G

enklange gør brug af klassisk musik for at udvikle børns refleksions- og fordybelsesevne, samt deres sproglige færdigheder. Musikken bliver på den måde et fælles udgangspunkt hvor alle uanset etnisk oprindelse kan deltage. Genklange udfører workshops, udvikler undervisningsmateriale og opfører klassiske koncerter, med professionelle musikere, i boligsociale områder. Her bliver interessen for klassisk musik vækket, læring om dansk kulturhistorie formidles og et fælles læringsrum etableres på tværs af sociale-, økonomiske- og etniske skel.

FNs Verdensmål

 

Gabriella og Genklange anvender klassisk musik til at udvikle børns refleksions- og fordybelsesevne. Den klassiske musik skaber et fælles læringsrum, hvor primært børn med anden etnisk baggrund end dansk får vakt en interesse for musikken samt dansk kulturhistorie.

Læs mere om FNs Verdensmål her.


Læs mere om Genklange på Genklange.dk

Personen bag

G

abriella Meinert-Medici er 45 år og bor i Gentofte nord for København. Her bor hun sammen med sin mand og sine to børn på henholdsvis 8 og 2 år. Disse to er med til at holde hende skarp på både sig selv og på, hvordan man formidler til børn, så det bliver vedrørende. Gabriella er Cand. Mag. i Musikvidenskab og er vokset op i en verden fyldt med instrumenter og spillende familiemedlemmer.

Hun er nu leder af foreningen GENKLANGE, der startede som et koncertprojekt til hendes datter tilbage i 2013. GENKLANGE er vokset meget siden da og har også vundet flere priser, sidst i 2016, hvor Gabriella og GENKLANGE vandt P2’s Ildsjælspris for sit arbejde med børn og musik i udsatte boligområder.