20% af eleverne forlader folkeskolen med så ringe matematiske færdigheder, at de senere vil få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse elever får ikke den nødvendige hjælp i folkeskolen og mangler generelt anerkendelse og hjælpemidler til deres vanskeligheder. Hos Matematikvanskeligheder tilbyder vi intensive og specialtilrettelagte undervisningsforløb til børn og unge fra 1.-10. klasse. Gennem forløbene udvikler og lærer børnene effektive regnestrategier, som giver dem både lyst og motivation til at arbejde mere målrettet med matematik og derved opnå en langt større faglig udvikling.”

GIVER BØRN OG UNGE I MATEMATIKVANSKELIGHEDER BEDRE MULIGHEDER FOR AT LÆRE MATEMATIK

M

atematikvanskeligheder tilbyder hjælp til børn og unge som har det rigtig svært med matematik, så de kan komme igennem en hverdag med tal og senere har større mulighed for at få en uddannelse. Atilay tilbyder herudover også oplæg og kurser til fagpersoner, der ønsker viden og ideer til arbejdet med børn, der er i matematikvanskeligheder og talblindhed. Han er samtidigt i gang med at udvikle både analoge og digitale undervisningsmaterialer. Matematikvanskeligheder hører pt. til i Esbjerg, men har også kurser i Odense. Atilays vision er, at Matematikvanskeligheder på sigt skal udbredes til alle større byer i Danmark og hjælpe så mange børn som muligt, mens de digitale undervisningsmaterialer skal udbredes internationalt.

FNs Verdensmål

 

Atilay hjælper børn og unge i matematikvanskeligheder med at forbedre deres matematiske færdigheder. På den måde sikres de unges faglige udbytte i skolen samtidigt med, at deres muligheder for at tage en uddannelse forbedres.

Læs mere om FNs Verdensmål her.


 

Læs mere om Matematikvanskeligheder på matematikvanskeligheder.dk

Personen bag

A

tilay Korkmaz er født og opvokset i Esbjerg, hvor han bor sammen med sin kone og 2 børn. Atilay er uddannet lærer og matematikvejleder med fokus på børn med særlige behov og har over 10 års undervisningserfaring.
Gennem sit arbejde som lærer har han mødt mange frustrerede elever, forældre og lærere, som ikke ved hvad de skal stille op med elever, som har problemer med matematikken. Den manglende viden og magtesløshed over for disse elever samt et brændende ønske om at gøre en forskel for dem, som har det svært med tallene, har fået ham til at starte Matematikvanskeligheder.